Sygdom

On 15. oktober 2013

Da jeg var omkring 10 – 11 år, havde jeg den samme drøm i gennem et år. Drømmen handlede om min mor, jeg fik det samme syn igen og igen.

Min mor ville blive syg men ikke sådan noget influenza noget, noget der ikke rigtig kunne fikses.

Hver gang jeg fik den samme drøm, vågnede jeg badet i sved. Jeg råbte og skreg, og min mor kom farende ind på mit værelse, og prøvede at trøste mig.

Og da hun spurgte mig om hvad drømmen handlede om, kunne jeg kun svare: Du bliver meget syg mor.

Jeg kunne kun huske noget af drømmen, og hver gang vågnede jeg op på det samme sted..

Det skal lige siges at jeg boede alene med min mor. Mine forældre var ikke gift, men var forlovet igennem 30 år. Min mor og jeg boede i lejlighed, og min far boede i hus 10 min fra os.

På det tidspunkt var min 7 år ældre bror flyttet, og blev tidligt gift, i en alder på 19 år.
Bare lige så man forstår mine familieforhold……

Da jeg var næsten 14 år skete det så , det der ændrede hele mit liv.

Det hele tog kun en weekend. Det startede allerede om fredagen da jeg var kommet hjem fra skole. Min mor havde hovedepine – hvad hun faktisk havde tit. Så det var Ikke noget jeg tænkte meget så meget over, da min mor tit var syg og utilpas. Så det var som regel mig der handlede ind og gjorde rent m.m. 

Jeg gik til en del sport, og lige den dag skulle jeg til badminton. Jeg var væk det meste at eftermiddagen, og min far (som var selvstændig) var på arbejde.

Da jeg kommer hjem troede jeg vi skulle spise. Men min mor var så sløj, at hun ikke magtede at stå op. Hun havde en forfærdelig hovedepine, så jeg lavede os lidt mad og ringede til min far og fortalte at mor var meget dårlig. Han ville så komme forbi på vej hjem fra arbejde.

Da han så hvordan min mor havde det, syntes han at vi skulle ringe efter lægen. Lægen kom, og han sagde “Det er nok bare en VIRUS”. Hun fik nogle stærke piller til at tage den slemme hovedepine.

Lørdag var det det samme. Efter min far havde været på arbejde blev han hos os. Han var meget bekymret for min mor (som på det tidspunkt kun var 42 år).

Vi fik en læge ud igen som undersøgte min mor på kryds og tværs. Hun fik nogle flere piller. Min far prøvede flere gange at få min mor indlagt, men lægen mente stadigvæk, at det ville gå væk af sig selv.

Søndag lå min mor i sengen det meste af dagen. Hun kæmpede en kamp og prøvede at holde sig oprejst. Jeg blev ved med at sige hele weekenden, at jeg havde drømt dette igennem flere år, og min mor og far sagde, at det skulle nok gå alt sammen. Jeg sagde at hun var alvorlig syg og skulle indlægges. Jeg græd som pisket, og bad min far om at indlægge hende. Lægen kom igen om aftenen og sagde til mor: “I morgen skal du gå til egen læge”.

Mandag morgen inden jeg skulle i skole, kiggede ind til min mor og lagde hende dyne på. Hun var meget varm, og jeg ville lige sikre mig at hun trak vejret. Så jeg lagde et spejl under hendes næse for at se om det duggede. Det gjorde det.

Jeg gik i skole…

Da klokken var ca. 10.30 kom skoleinspektøren ind og sagde han ville tale med mig. De havde ringet fra Hvidovre Hospital og fortalt at min mor var blevet indlagt.

Jeg løb hele vejen hjem. Mit hjerte løb ved siden af mig. Jeg kunne ikke tænke klart og forstillede mig alt muligt. Jeg kan faktisk ikke rigtig huske ret meget herfra – indtil jeg stod på hospitalet sammen med min bror. Vi kom ind på en stue, hvor min mor var. Hun lå i sengen med masser af fråde om munden. Hendes øjne var store og vilde, og hun genkende os simpelhen ikke.

For at gøre historien kort, så havde min mor havde fået en hjerneblødning, En blodåre i højre side ved øret var sprunget, og inden for de næste 14 dage fik hun f3 hjerneblødninger og var blevet lam i hele venstre side, og mistet sin stemme. Sådan lå hun de næste 20 år på forskellige sygehuse og plejehjem… 

Lad mig sige det sådan, at der lærte jeg at kommunikere med min mor, og dette uden hun kunne tale. Alle mine sanser blev forstærket. Min lugtesans og hele mit følelsesregister. Herefter passede jeg min mor de næste 20 år. I mellemtiden min far blev syg med kræft, min mormor syg af kræft, min faster syg af kræft og min bror kom ud for en trafikulykke og lå i koma i 3 uger.

Ja sådan var hele min barndom… Hele min familie er på den anden side, og de hjælper mig i dag med min clairvoyance.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*