Selverkendelsen

On 17. juli 2013

Det føles aldrig rart at skulle erkende vores egne fejl.

Vi bryder os ikke om at skulle se de sider af os selv, som vi ikke kan lide.

Ydmygende kan det føles, hvis andre ser det, vi helst ikke vil se i os selv.

Ofte vil vi helst ikke konfronteres med vores mørke sider, idet vi føler os værende et svagt menneske, når vi må se den sandhed i øjnene, at vi er sårbare – vi synes, at trives bedst, når vi er stærke udadtil.

Men det er så vigtigt, at vi griber fat i os selv, når der opstår ubalancer, der bringer os i situationer, hvor vi bliver vrede eller ulykkelige.

Vi er følsomme individer, som sanser og reagerer på det, vi er omgivet af.

På bedste vis forsøger vi at handle korrekt, men bestemte situationer kan bringe os i heftig og ukærlig affekt, som medfører , at vi kommer til at støde eller såre de implicerede.

Når situationer opstår som gør os vrede eller ulykkelige , så ville det umiddelbart synes at virke nemmere at pålægge andre ansvaret for vores egen situation.

Andre kan ikke blive årsag til din eller min vrede eller den ulyksalighed vi måtte bære i vort hjerte, kun hvis vi tillader det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*