Prøvelser 2

On 5. august 2013

Det kan være så svært at skulle forstå, hvorfor nogle mennesker til tider skal udsættes for så megen smerte og må bestige så mange højder i lidelsens bjerge.

Nogle kæmper store kampe og er ofte i vanskeligheder af følelsesmæssige karakter.

Det kan virke, som om de vandrer i sko af bly og derfor er belastet med tunge og meget besværlige skridt igennem deres liv.

Mens andres liv kan virke nemmere og mere smertefri, som bar de vinger og fløj lettere igennem deres liv.

Men alle er vi mærket og præget af de oplevelser, som livet har budt os.

Vores forskelligheder og vores individuelle valg af opgaver og ikke mindst af forskellige karakter.

Vi kan vælge at se på vores ophold i livet som en slags skole, hvorfra vi kan lære, ud fra det vi er, og det vi måtte udgå fra.

Således at ud fra de beslutninger, vi tager, medfølger der en opgave, som kun vi selv kan løse.

Dog med hjælp og eventuel vejledning undervejs, hvis vi har brug for det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*