Historien om æslet der faldt ned i brønden

On 30. oktober 2014

En dag faldt en bondemands æsel ned i en brønd. Æslet skreg af skræk i flere timer, mens bondemanden forsøgte at komme på en idé, hvorpå han kunne redde æslet op af brønden. Efter længere tids overvejelser kom bonden frem til konklusionen, at æslet ikke var værd at redde op, nu hvor det var oppe i alderen og snart ville dø samt brønden var udtørret og alligevel skulle fyldes op med jord.

Han inviterede derfor alle sine naboer for at hjælpe ham. De dukkede alle op med deres skovle og begyndte med at skovle jord ned i brønden. Æslet blev grebet af større frygt og skreg nu sine lunger ud. Naboerne og bondemanden fortsatte dog med at skovle jord ned i brønden.

Efter at have skovlet i noget tid, blev der helt stille nede i brønden. Bondemanden kiggede derfor ned og blev meget overrasket over, hvad han var vidne til:

Hver gang jorden blev skovlet ned på ryggen af æslet, rystede æslet jorden fra sig og trådte et skridt højere op. Dette gentog æslet, mens naboerne skovlede mere og mere jord ned. Til sidst kunne æslet træde ud af den jordfyldte brønd og galopere glad væk.

Moralen:
Livet vil kaste snavs på dig. Måden du overkommer dette på er ved, at ryste snavset fra dig og træde et skridt op. Et hvert problem vi overkommer er et skridt op. Vi kan komme ud af den dybeste brønd, ved blot at ikke opgive og istedet fortsætte med at ryste det af os og træde et skridt op.

Husk disse fem:

1. Fri dit hjerte fra had – Tilgiv.

2. Fri dit sind for unødige bekymringer – De fleste sker alligevel ikke.

3. Lev simpelt og værdsæt, hvad du har.

4. Giv mere og tag mindre.

5. Forvent lidt af andre mennesker og meget af dig selv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*